Se dette er vores perle

Dette hus har været rammen om mangen en god ferie.
Huset hedder Muus Bo

Henning J Linding og Karin Drost har skrevet følgende:


Hou Plantage 11   Muusbo                                           matr. nr.5h  på 530 kvm.
     strandareal på 98 kvm.
Nuværende ejere:
Vivian og Hans Bertelsen, Odense
Lisbeth og Børge Jensen,  Odense
Anne-Mette Bertelsen og Erik Kristensen,  Vantinge

Huset er et af Københavnerhusene på 56 kvm. Opført 1919.
Den 14.12.1920 overtager ingeniør Jørgen Frisch Lundberg, Kbh.Ø. skødet på huset
for 6.000, kr. af H.J. Hansen og A.Hansen .

Den 17.12.1951 afgår Jørgen Lundberg ved døden 61 år gammel som har været i ægtefælde med Alfrida Lundberg, død 13.04.1950. De to sønner Ole Lethan Lundberg og Finn Lethan Lundberg arver huset efter deres forældre. Ejd.v. 6.500,kr.( Ole Lundberg købte i 1960 de
ubebyggede grunde P 4).

Den 01.01.1958 Køber Ole Lundberg broderens halvdel for 3.750,kr, ejd.v. 7.000,kr. og
året efter sælger han til Elias B. Muus, Odense ved prokurist Jørgen Finshøj, som meddeler foreningen at de installerer wc og el vandvarmer, som koster henholdsvis 10 og 20 kr. i afgift
til  vandværket  pr. år. J. Finshøj tog flere år aktivt del i  bestyrelses  arbejdet  bla. med regnskabet  for  vandværket.  Foderstoffirmaets ansatte kunne leje huset til  deres  ferier.
Hans Bertelsen arbejdede for et el.firma som havde elarbejdet hos Elias B Muus, og han fik også mulighed for at leje sig ind i huset med familien. Da huset blev sat til salg af Superfos som har overtaget Elias B. Muus, melder han sig som køber og snupper det for næsen af en ansat i firmaet som også var interesseret.

I 1994 køber Hans Bertelsen og hans to søstre Lisbeth og Anne- Mette huset af Superfos for 335.000, kr. De 3 familier Hans og Vivian, Børge og Lisbeth, Erik og Anne-Mette samt deres børn deles om huset og hjælpes ad med vedligeholdelse, og  diverse fornyelser.
Familierne  er meget aktive i foreningen, især med  badebroens op og nedtagning, er de  uundværlige. Hans Bertelsen har været grundejerforeningens formand i mange år og gjort et stort stykke arbejde. 


      HJL/KD 2009


       

Din "Flash" afspiller har brug for at blive opgraderet

For at se denne side kan du klikke her for at hente den seneste version af "Flash" fra Adobe. Når installationen er overstået kan du vende tilbage hertil og se siden.

Hvis du ser denne besked selvom du lige har opgraderet Flash så prøv at lukke alle Internet Explorer vinduer ned, start op igen og kom tilbage til denne side.

Du kan også klikke her for at se billedbogen uden at hente Flash, med det kan godt være det ikke ser ud som det skal.