Kære alle.
Hermed bringer jeg med tilladelse fra Ebba i Houbo en udtalelse, som hun har sendt til Langeland Kommune.
Udtalelse vedr evt forlængelse af dige ved Hou Nordstrand i forbindelse med den politiske behandling af sagen.
Jeg har efter borgermødet den 17.5.2013 anmodet om aktindsigt i Langeland Kommunes behandling af sagen vedr ansøgning fra Hans Kurt Johnsen bestyrelsesmedlem i Hou Digelag om digeforlængelse af eksisterende dige ud for Hoborglund sommerhusområde, Nordlangeland.
Begrundelsen for anmodningen var, at jeg fandt referatet fra mødet mangelfuldt og ensidigt refereret i forhold til ansøgerens ønske om digeforlængelse.
Anmodningen om aktindsigt dateret den 3.6.2013 er kun delvis blevet efterkommet, der er fortsat dokumenter jeg ikke har fået tilsendt. Da biolog Astrid Ejlersen den 8.8.2013 var i tvivl om jeg fortsat havde ret til aktindsigt efter den 3.6.2013 blev der sendt en anmodning om løbende aktindsigt. Denne anmodning er ikke blevet efterlevet. Mange af de dokumenter, jeg har modtaget har jeg måtte rykke for. Dette var årsagen til at jeg anmodede om at den politiske behandling af sagen blev udskudt. Jeg kunne ved gennemgang af de dokumenter jeg havde modtaget, se at sagsbehandlingen tilsyneladende var mangelfuld og manipulerende
Som eksempel på den manipulerede sagsbehandling er bl.a resultatet af høringen foretaget i foråret 2012 på baggrund af Kystdirektoratet forslag til løsning af kystsikring på en temadag i okt 2011.
Et af hovedformålene med høringen var at afklare holdningen til forlængelse af diget blandt lodsejerne nord for Gustav Petersensvej. (refereret fra Resultat af lodsejer høring 2012, vedlagt som bilag til indstilling dateret d 21.8.2012).
Formanden for Hou Plantages Grundejerforening Hans Bertelsen forespurgte til resultatet af afstemningen, og fik at vide at der fortsat blev regnet på resultatet.
Langeland Kommune kom frem til at der var 54 ja og 25 nej. De mange ja-sigere er fremkommet ved at alle medlemmer at Hou Digelag tælles med som ja-sigere. Langeland Kommune postulerer, at de kan tælles med som ja-siger, da der forligger en beslutning fra ekstraordinær generalforsamling i nov 2006 om digeansøgning.
Langeland Kommune er både skriftligt og mundtligt gjort opmærksom på, at bestyrelsen ikke har fået mandat fra medlemmerne til at ansøge om forlængelse af diget mod nord, udover foran Gustav Petersensvej nr 25 (hvor der løb vand over vejen i 2006), 23 og 23 A.
Som svar på hvad Langeland Kommune har foretaget sig i anledning af denne oplysning, er svaret: ” Det er op til denne bestyrelse eller formand at have opbakning til henvendelsen gennem vedtægterne eller ved en generalforsamlingsbeslutning. Såfremt en formand eller bestyrelse ikke har denne opbakning kan det være ansvarspådragende ved et civilt søgsmål rejst af foreningsmedlemmer”.
Langeland Kommune handler ikke længere i god tro, når de ignorerer en oplysning, der er af betydning for sagsbehandlingen, og kan derfor gøres økonomisk ansvarlig.
Det er uvist hvordan Langeland Kommune er kommet frem til 25 nej-sigere. Mit bedste bud er, at der blandt lodsejerne nord for Gustav Petersensvej er udvalgt lodsejere, som Langeland Kommune mener drager direkte nytte af diget (sokkelhøjde under 1,90 m). Antagelsen skal ses på baggrund af at Langeland Kommune i deres forslag til bidragsfordeling forudsætter at 27 lodsejere nord for Gustav Petersensvej vil drage direkte nytte af diget. Af de 27 matrikler, der er udvalgt har ca 20 af dem en sokkelhøjde, der er over 1,90 og kan derfor ikke tælles nej-siger der drager direkte nytte.
Ved en simpel optælling af svarene – 1 matrikel 1 stemme- var resultatet af høringen blandt lodsejerne nord for Gustav Petersensvej (Hou Plantage og Solgården) som følger:
78 nej
6 ja (heraf er der kun 2 lodsejere med en sokkelhøjde under 1,90 m, disse 2 matrikler er beliggende, hvor terrænet rundt om er betydeligt højere end 1,90 m, hvilket skulle sikre dem mod indtrængning af vand fra havet). 1,90 m er Kystdirektoratets mål for risiko for oversvømmelse.
Resultatet af høringen blandt lodsejerne syd for Gustav Petersensvej (Hoborglund, Frankelund og Naturstyrelsen) var:
13 nej
17 ja
9 ja, til det projekt Kystdirektoratet fremlagde på temadagen
11 ja, hvis prisen på 4000-5000 kr holder.
Da der ikke længere er tale om Kystdirektoratets forslag, men et nyt udarbejdet af Cowi, hvor de lodsejere, der har sagt ja under betingelsen af at prisen på 4000-5000 kr holder, skal forvente en udgift på mellem 12.000 og 14.000 kr incl moms.
Samlet resultat:
91 nej
23 ja
20 der ikke længere kan tælles med som ja-sigere, men heller ikke umiddelbart som nej-sigere.
Som dokumentation for optællingen fremsender jeg oversigt over de enkelte ja og nej -sigere.
Der er således stor forskel mellem det faktiske resultat og Langeland Kommunes udregning.
Årsagen til, at der ikke er overensstemmelse mellem de 2 resultater, kan evt være begrundet i følgende:
En forudsætning for at kommunalbestyrelsen kan afvise at fremme en sag efter kystbeskyttelsesloven er bl.a:
”Tilkendegivelse fra de hørte grundejere helt klart viser, at der ikke vil være fornødne opbakning til projektets gennemførelse”.
Langeland Kommune havde for at kunne indstille til fremme af sagen brug for et flertal af ja-sigere.
Havde Langeland Kommune oplyst det faktiske resultat af høringen i indstillingen til Kommunalbestyrelsen burde denne sag været stillet i bero eller afvist.
Der har været en del andre uregelmæssigheder i sagsbehandlingen, alle med hensigt at fremme etableringen af dige. Bl. Manglende vurdering jvf lov om Kystsikring § 1, samarbejde med ansøgeren af diget, der har redigeret brev til lodsejerne og foreslået tilbageholdelse af dokument, hvilket Langeland Kommune valgte at følge ( positiv særbehandling, ikke lovmedholdig handling), mangelfulde referater, manglende notater (notatpligt som ikke er overholdt), kommunikationen med de berørte lodsejere har været mangelfuld til tider ikke eksisterende.
Biolog Astrid Ejlersen, sagde til mig ”I kan godt glemme det, sagen er afgjort, medmindre der kommer afgørende nyt frem” (denne udtalelse blev fremsat telefonisk inden borgermødet den 17.5.2013).
At sagsbehandlingen har været tilrettelagt, er næppe væsentligt nyt, kun at det er blevet opdaget. Men at der findes en beton mur fra Vangehuset til Nørreled, har ikke været kendt af Kystdirektoratet eller Cowi, om kommunen har kendskab til den, skal være usagt. En lodsejer på Nørreled søgte for år tilbage om lov til at fjerne trappen til stranden, men fik afslag.
Da jeg har en anmodning om løbende aktindsigt liggende i kommunen, og ikke har fået tilsendt nye oplysninger om murens betydning for muligheden for gennembrud fra havet, må jeg formode, at der ikke foreligger sådanne oplysninger.
Lodsejerne i Hoborglund blev sikret mod en storm som den i 2006, da diget blev forhøjet og gjort bredere, samt diget blev forlænget hen foran Vangehuset (Gustav Petersensvej 25), hvilket formanden for Hou Digelag Morten Nielsen ved flere lejlighed har givet udtryk for.
Biolog Astrid Ejlersen har over for mig tilkendegivet, at det var vigtigt i første omgang at sikre Hoborglund, herefter ville de tage fat på de øvrige område.
Der er på nuværende tidspunkt ikke er behov for en sådan sikring, Hoborglund er sikret og lodsejerne nord for Gustav Petersensvej har sokkelhøjde over 1,90 m eller terræn rundt om grunden der er over 1,90 m. Området vil ifølge Kystdirektoratets beregning ikke være truet af oversvømmelse frem til 2050. Ændre forholdene sig, vandstanden stiger hurtigere end beregnet vil situationen været en anden, og vi vil se velvilligt på etablering af et dige.
Den største taber ved etablering af dige langs Nordstanden er naturen. Hvad er det der gør, at vi vælger Hou Nordstrand, når vi køber sommerhus? Naturen, naturen og naturen.
Derudover lider alle et økonomisk tab, lodsejerene i hele området får udgifter til etablering og vedligeholdelse af diget, Langeland Kommune mister indtægter, da grundpriserne nord for Gustav Petersensvej vil falde til samme niveau som i Hoborglund. (matrikler med digepligt har lavere m2 pris end matrikler uden).
Når jeg læser de sagsakter igennem, som jeg har modtaget, sidder jeg tilbage med en undren over, hvorfor Langeland Kommune er så opsat på, at der etableres dige langs Hou Nordstrand? Hvad er det, der gør at 2 ansatte ved Langeland Kommune, tilrettelægger sagsbehandlingen så resultatet er givet på forhånd? Handler de 2 medarbejder på egen hånd eller…..?
Når jeg kæmper så hårdt for at forhindre at diget bliver forlænget mod nord, er det fordi jeg og min familie holder så meget af områdets natur. Havde der i 2001, hvor vi købte sommerhuset, været dige langs stranden, havde vi end ikke overvejet, at investere i sommerhus her. Vi ved godt, at vi bruger at øens ressourcer (infrastruktur), at vi ikke betaler kommuneskat, men til gengæld skaber vi omsætning på øen. Som pensionister er vi så heldige, at vi kan gøre brug af sommerhuset ca 7 mdr om året, vi lægger ca 100.000 kr hos de handlende og vi har gæster (familie og venner) der også bruger penge her, mennesker der ellers ikke ville have besøgt Langeland, og måske bliver de lige så forelskede i Langelang og dens natur, som vi er, så det ender med, at de også etablerer sig her. (Der var et sommerhusbesøg, der bragte os fra det mørke Jylland til Langeland).
Mit håb er, at sommerhusejerne bliver hørt og denne sag ikke fremmes eller stilles i bero.
Med venlig Hilsen
Ebba Noe Andresen
Gustav Petersensvej 19